 |
 |
|
 |
 |
Nyheder
Febr. '12
Her i febuar er vi ved at gøre os klar til at byde et nyt medlem velkommen. Vi har reserveret en Grand Danois tæve fra Prinzipat v/ Manuela og Horst Neumann i Tyskland. Vi venter pt på at hendes rabbiesvaccination bliver gyldig til at vi må indføre hende i Danmark. Det bliver ca 3 uge i februar.
5. januar '12
R.I.P. Vi måtte desværre aflive Pluto d. 5. januar '12, da han havde et uheldigt sammenstød med en af hestene, hvor han brækkede lårknoglen. Pluto blev knap 6 år.
Han elskede livet og selskabet med hestene, men desværre var uheldet ude.
Januar '12.
Der er nu arrangeret, at Cliona bliver stillet til kåring under Irish Cob Society ( ECHA esv ) i 2013, hvor hun også vil blive bedækket ved Barockpinto'en Concorde. Han er på billedet kun 2 år gammel.
Concorde er ejet af Bent Mikkelsen , Danfarming, og står ved Henry Christensen & Charlotte Mikkelsen www.hc-horses.dk .
28/12-11
Til min store store glæde, så har Betty fået det rigtig godt igen, og ser ud til at trives meget fint. Hun render fint rundt med de andre og hun leger med Cliona.
December '11
Hektor har været inde hos dyrlægen til årligt tjek og vaccination. Jeg havde ham i den forbindelse på vægten, og han er nu oppe på hele 82 kg i en alder af knap 15 mdr.
Oktober '11
Desværre viser det sig, at Betty har haft brækket bækkenet  Derfor vil hun ikke blive tilredet og ej heller få flere føl. Den næste tid vil vise, hvad der skal ske med hende, for hun skal jo selvfølgelig have et værdigt, godt og smertefrit liv.
Indtil videre trives hun godt. Er glad, går normalt rundt, har god appetit osv, og sådan skulle det gerne fortsætte.
Det er en gåde, hvordan hun bare har kunnet gå med det, uden at hun har vist store smerter....
Oktober '11
Dyrlægen har undersøgt Betty pga at hendes overlinie var blevet meget muskelfattig, og det viser sig desværre, at hun er blevet skæv i bækkenet. Hun skal ind til en større grundig undersøgelse her i oktober.
September '11
Hektor fylder 1 år. Har lige rundet 90 cm over ryggen og vejer ca 75 kg.
August '11
Carrera bliver chippet, får pas og bliver følbedømt med fine karakterer  ( se evt hendes profil )
August '11
Desværre er Geyser for stor en mundfuld for mig. Jeg føler mig ikke tryg nok i omgangen med ham og jeg må finde ham et nyt hjem. Han har fået en vidunderlig familie på Amager.
Juli '11
Vi tager til Jylland og ser på Cliona fra Berit Hermansen. Falder straks for hendes væsen, og hun kommer herhjem ugen efter. Hun er 13 mdr gammel. Så har lille Carrera en at lege med
1. maj '11
Betty har endelig termin, og vi kan sige velkommen til Kaaber's Carrera.
Marts '11
Romario har desværre for mange smerter i benene, og må over regnbuebroen  Jeg har fået lavet en halskæde og 2 armbånd af hans halehår.
Januar '11
Vi tog til Tyskland og så på hest, hvilket resulterede Geyser, der kom til DK en uge senere.
November '10
Vi henter vores dejlige lille nye Grand Danois-hvalp, Hektor, fra Kennel Slettemosegård.
Efterår '10
Romario har problemer med forbenene, og det opdages via røntgen, at han har slidgigt i flere led i begge forben.
Han bliver ledbehandlet af flere omgange.
Efterår '10
Mit nye udstyr fra Line, flexsadler , er ankommet. Uh, jeg glæder mig til at bruge det.
August '10
Så blev det desværre gamle Freja-tøs' tur til at tage over regnbuebroen
Juni '10
Betty er kommet hjem fra hingst, og er blevet scannet drægtig 2 gange.
Maj '10
Betty er kørt til hingst i Jylland, hvor hun skal bedækkes. Hingsten er Barockpinto Alcatraz.
|
|
 |